Chacabuco - Chile

Af Ulla Runchel
Copyright©

 




J
eg er lige kommet hjem fra en rejse, i Sydamerika fyldt med mange vidunderlige indtryk og oplevelser fysiske og spirituelle. Vi sejlede fra San Tiago rundt om Kap Horn og endte oppe i Buenos Aires. Fra solen og varmen, til gletschere og isbjerge og små bjergbyer, ved Punta Arenas, verden sydligste by en lang og spændende rejse.

Jeg vil her fortælle om en lille oplevelse.

Chacabuco hedder byen vi er kommet til, vi kører et par timer inden vi er oppe ved et vandfald, Petrahu Cascadas, på vejen bad jeg om at vi skulle standse bilen. Jeg ville gerne tage et foto af denne helt specielle Virgen de la Paz. Hendes øjne var lysende blå, den celeste blå jeg taler om i mine bøger,  samme celeste blå jeg bruger i mine healinger. Hendes øjne var ”levende” hun så op mod himlen og da jeg rørte ved hendes perlekrans, som hang rundt om hendes hals, fik jeg en energi strøm igennem mig, som jeg aldrig vil glemme. 
Hendes lysende blå øjne så op mod himlen, som om hun stiltiende havde samtaler med det guddommelige, i èn flydene strøm, der flød igennem alle der rørte ved hendes lille figur.

En rislende universel kraft, denne lille statue af en Virgen ( hellig jomfru)  modtog fra universet, og sendte den videre ud i sin lille grotte, for at dele med os her på Jorden. Til de forbipasserende der nu måtte komme, på denne øde strækning, et sted i Sydamerika, men sikkert helt bevidst ”oppe fra”.

Jeg skulle åbenbart den halve verden rundt, før jeg fik så kraftig en oplevelse, det var som om verden stod stille i de par sekunder Jeg stod og hold min hånd, på hendes lille ydmyge plads. Grotten var af java sten, efter vulkanen der  for flere tusinde år siden havde sendt sin strøm af jordens urkraft, den sprudlende ild, der flød som små floder hen over denne by og omegn.  Her stod Virgen de la Paz, og passede på sine menneskelige sjæle, i en tavs og ydmyg givende strøm fra universet.

Jeg blev ligesom ”nulstillet”, i de få minutter. En billede symfoni af hele mit liv flød igennem mig, alle disse tanker i fortid, nutid og fremtid, blev pustet igennem min hjerne medens jeg stod her og så  ind i de lysende blå øjne, samme farve som hendes kjole.

Jeg  ”så” hvordan verdens borgene på denne lille unikke planet, ville samles  og lære at forstå hinandens religioner og der blev fred mellem os. Tiden kunne jeg ikke se, jeg stod stadig med disse strømninger igennem mig, medens min bevidsthed var sammensmeltet med det guddommelige.

Jeg kom i tanke om en drøm jeg havde for 5-6 år siden, som handlede om en lille bitte grotte med 3 kors og en Virgen, stående. I drømmen var grotten fyldt med fersken farvede ædelstene og krystaller, meget lig det jeg nu stod mit i det virkelige liv og som jeg rørte ved i nuet. Den følelse jeg havde i drømmen, var næsten den samme energi strøm der indtog plads i min krop nu, jeg blev i et split sekund lykkelig i nuets øjeblik, og kunne se hvordan energien kom ud i alle krogene af min body soul and mind. Mange mennesker vil aldrig tro på dette, tænkte jeg, men hvad betød det, jeg var èt med denne lysende blå celste energi som jeg modtog igennem denne Virgen de la paz. Jeg modtog med åbent hjerte, hendes gestus fra det guddommelige, og dette kunne ingen tage fra mig.

Mine tanker var fusioneret med denne strøm af lykke, medens jeg tænke på videnskaben hvorfor vil man ikke tro på, at der findes mere mellem himmel og jord. Hvor MÅ de være fattige. Her stod jeg og var ydmyg i det jeg havde en telepatisk konversation med denne lille statue, som også er en del af os, da altet kommer fra samme stof, siden skabelsen og the big bang.

Er altet en del af altet?

Hun sænkede blikket og så mig ind i mine øjne, et fata morgana, så var hendes blik igen  fastholdt og  hun så op mod himlen og alligevel så hun alle vegne, som om hun også så på mig og alle steder, i et kalejdoskopisk blik.

 Jeg vender mig om til min mand, lad os køre videre blik. Han kender ikke til mit lille smut ind i en tidslomme, hvor jeg ser med helt andre øjne, og hvor jeg har været inde i flere tidszoner og indsigter. Tanker er stadig ”toldfri”.

Celsete Light Blue, her kan alle der ser på dette foto, måske selv mærke energien fra den lille Virgen de la Paz, og modtage hvis i tager en lille rejse ind i hendes vidunderlige udstråling. Universets resurser er til for alle, det kunne være at alle de små Jomfru statuetter, der er ”planlagt” et højere steds fra, var at distribuere healingens og kærlighedens kraft som er nøglen til ALT. Selv små børn er ofte draget til disse Virgen statuetter, de føler at de bare skal hen og røre, og løber derefter videre i deres leg.

De små ved via intuitionen, eller måske kan de SE statuernes energi arbejde og vil have en del af disse vidunderlige øjeblikke af lykke rus, når man lægger sin hånd på dem. Derefter løber de så videre i deres leg.

Vi satte os ind i bilen og kørte videre op til det store vandfald, mit hjerte og min sjæl var i en stadig fredfyldt kærlig energi, jeg var glad for dette lille møde, et smut ind i en anden dimension af guddommelig kraft, som jeg stadig har passet på, og gemt dybt i mit hjerte. 

Vi kørte et lille stykke videre, og her så jeg en hvid LAMA, den måtte jeg lige runde denne lille oplevelse af med, til jer læsere.

Samme nat drømte jeg om et kæmpe træ, hvor der sad HVIDE FREDS DUER, mit hjerte var fyldt af lykke, i håbet og ønsket om FRED PÅ JORDEN FOR OS ALLE SAMMEN.

Denne dag den 14 marts 2006, var en guddommelig vidunderlig dag, jeg er kommet hjem nu, men medens jeg skriver og ser på Virgen de la Paz, mærker jeg denne dejlige fredelige energi igen, uden de samme strømninger, men jeg har en rolig fredfyldt stemning indeni , som jeg altid vil huske og kan trække frem i hukommelsen, og som fysisk kane bruges, når man skal slappe af.

Så vil jeg lukke mine øjne og tage en lille ”rejse i bevidstheden” derover til grotten. Det samme kan i gøre, og bare modtage og sende denne energi videre til næsten.

Hav en rigtig dejlig dag, kærligst Ulla Runchel.


Ulla Runchel er  forfatter til
Krystaluniverset og Lysets Tidsalder



Læs mere om Ulla Runchel og hendes arbejde og liv på
www.forvandlingskuglen.webbyen.dk



Til Toppen

 


Copyright ©  - Merete Gundersen   -  www.siqintelligens
   -   All rights reserved.

siqintelligens.dk - Implementeret af ComSupport Gruppen - Admin