Sjælens forvandlingsproces som bibeholdes i alle inkarnationer

Merete Gundersen
copyright©

 

 

Kærlighed fred og forsoning

Til blide toner som sagte flyder ind i din sjæl, og vibrerer som kærlighedens toner, sætter eller lægger du dig godt tilrette. Du mærker nu roen sænke sig stille og roligt overalt i hele kroppen. Efter nogle minutters forløb, sætter du hele processen i gang.

Du starter med at mærke dit Hjertets Energi. Prøv at forestil dig, at hjertet som du ser på billedet herunder, bliver erstattet med dit eget hjerte. Se hvordan det pulserer fra den yderste kant ind til centrum og ud igen. Du mærker, når du tænker hjerte, tænker du kærlighed, fred, forsoning og tilgivelse, og for hvert åndedræt mærker du varmen brede sig, via hjertets smukke energi, ind overalt i alle celler, det føles som glæde og fuldstændig accept af, at du er helt, som du skal være. Du bliver roligere og roligere.
 

Hjertets puls indfoldende og udfoldende orden


Nu forestiller du dig, at øverst på toppen af hovedet, der hvor små børn har den bløde plet, her ser du nu issen åbne sig, og forvandles til en smuk hvid lotusblomst. Lotussen har gyldne kanter rundt om alle blade. Ud af lotussen strømmer der nu smukt hvidt eller gyldent lys, det foregår som en kaskade af lys, der strømmer ind og ud af lotussen. Du mærker nu, at denne lysstrøm flyder ud over hele dit lyslegeme, det som sidder tættest på din fysiske krop.

Du mærker, at dette smukke lys stille og roligt skubber den gamle lidt grå og slidte lyskappe af. Lyskappen folder sig langsomt ned over hele kroppen. Først ned over hovedet, så ned over skuldrene, dernæst ned over brystet, ned over taljen, ned over hofterne og stille og roligt ned over sædet. Tilslut glider denne gamle lysekappe helt ned over benene, og ligger nu nederst for dine fødder. Nu kan du ikke længere se den, da den er helt forsvundet fra dit indre syn.

Du kigger nu ned af dig selv, og ser hvordan lyset rundt om kroppen stråler og skinner. Det er som om, at der bliver kastet små stjernekastere ud fra hele den nye lyskrop, de flyder sammen som en blid og lind strøm, således at der bliver mere og mere oplyst omkring dig.

I hele kroppen mærker du nu kun glæde, fred, og kærlighed til dig selv, til verden og alt hvad der nu skal ske i dit liv. Du føler en stor befrielse og lettelse, og du føler dig som født på ny, med helt nye glade tanker og nye forventninger til omgangen med andre mennesker.

Du vender nu tilbage til en vågen tilstand fuld af livsmod, og med fornyet energi, til at påtage dig hverdagens mange gøremål.

En sådan healing eller forløsnings visualisering kan vi alle lave, hvis vi føler, at vi alt for længe har gået og samlet ”dårlig energi” til os, igennem vores arbejde, i vores nære relationer, i vores venskaber, ja overalt hvor vi er påvirkelige af andres tanker, andres liv og andres måde at tænke på.

Hver gang vil det være en fornyelse af krop, sind og ånd, og det vil være med til, at bringe større glæde ind i din hverdag.

Held og lykke med din bevidsthedsudvidende og visuelle rejse. Det kan jo være, at du oplever noget, jeg slet ikke har beskrevet her, og som vil bringe dig helt nye indsigter, som du måske vil blive forbavset over. Men glæd dig blot, og modtag alt fra universet, når du visualiserer med lys, så er du sikker på, kun at opleve alt det smukke og gode.



Tilbage til flere visualiseringsøvelser
HER 

 



Kontakt til forfatteren

 

siqintelligens.dk - Implementeret af ComSupport Gruppen - Admin