Besøg fra åndeligt dyr,før død i familien

Af Rikkecori Marcussen
Copyright
©

 

 

 

Da jeg var ca. 5-6 år, havde jeg hver nat en meget skræmmende ulv liggende ved siden af min seng, med de ondeste grønne øjne.
Jeg turde ikke bevæge mig og turde heller ikke tænde lyset af bare frygt.

Efter første nat at have oplevet ulven ved siden af min seng, sørgede jeg fremover for at der IKKE lå tøj eller andet på gulvet når jeg skulle sove, da man også godt ved som barn, at man kan få tøj til at ligne mange ting, når lyset er slukket.
Men selvom gulvet var ryddet hver aften når jeg skulle i seng, var ulven der stadig, og det forblev den i ca. en måned
.
 
Jeg har senere læst som voksen at der kan komme åndelige dyr på besøg inden et familiemedlem dør.
Når jeg så tænker tilbage, passer historien på hvad jeg har læst.
Det var lige der omkring, at min farfar gik bort.
 
Jeg har så skubbet oplevelserne væk i mange år, men så kom denne ulv på besøg igen, for kort tid siden. Denne gang så jeg den udenfor vores terrassedør (den er af glas, så man kan se lige igennem). Hvad der var anderledes denne gang, var at der også fulgte en besked med. Beskeden var: ”Din mormor vil snart gå bort. Det vil pludselig gå stærkt, men hun vil ikke lide”, det var beskeden. Jeg følte at der ville gå et par måneder, men var ikke helt sikker, dog vidste jeg at hun ville gå bort, inden året var omme.
 
Da min mormor boede på Bornholm, kunne jeg ikke sådan lige rejse hjem og tjekke at hun var ok, så jeg ringede til min mor, og fortalte om min oplevelse. Min mor kørte så ud til min mormor. Om eftermiddagen ringede hun  til mig igen, og fortalte, at min mormor havde det fint. Men min fornemmelse slap mig ikke.
 
Og bare 3 måneder efter, ja så skete alt hvad jeg havde følt, set og fået at vide.
Min kære mormor gik bort den 2. april 2003.
 
Historien er skrevet i april 2003 
 
Senere kan jeg se at ulven ikke var der for at skræmme mig på nogen måde, men for at "advare" mig og give mig mulighed for at vende mig til tanken, om at min mormor skulle død.
Når jeg igen en dag møder denne ulv, vil jeg i stedet takke den for de  budskaber den kommer med, helt uden frygt. 

 

Copyright ©  - Merete Gundersen   -  www.siqintelligens   -   All rights reserved.

siqintelligens.dk - Implementeret af ComSupport Gruppen - Admin