Min rejse til Cirius og mit møde med diamantbrødrene

Af Line gade Nielsen
Copyright ©

 

 

Rumbussen til Cirius stod og ventede mig et lille stykke fra stolen, hvorpå min fysiske krop sad.
Min sjæl vandrede derhen og steg ombord.

Rejsen var meget behagelig, følelsen af tryghed bredte sig i mig, tryghed for det min rejse ville bringe.

Det var utrolig smukt, at sidde i rumbussen og kigge ud af de mange vinduer.
Jeg kunne se hele universet. Alle de mangefarvede smukke planeter, alle stjernerne omkring mig og følelsen af, at noget meget smukt var mig i vente.

Efter en meget smuk og vidunderlig rejse, startede mit eventyr for alvor, vi var landet på Cirius.
Udenfor rumbussen, stod seks diamantbrødre og tog imod mig. Brødrene var klædt i matte sølvgrå dragter.

De førte mig langsomt hen af en jord sti, der førte hen til deres verden.
På vejen derhen kiggede jeg mig nøje omkring, himmelen var fuld af de smukkeste forskellige orange nuancer, og en helt speciel energi begyndte at fylde min krop.

Vi kom til en gigantisk rund bygning, der var åben foroven. Oven over bygningen, cirkulerede de mest vidunderlige farvede energier.
Diamantbrødrene påførte mig en dragt, der mindede om den de selv havde på.
De fortalte, uden at tale, at det var for at beskytte mig mod de meget stærke energier, jeg nu skulle ind til.

Jeg kom ind i en kæmpe rund hal, hvor i midten der svævede den mest enorme diamant jeg nogen sinde har set. Diamanten havde alle farver, selv farver jeg aldrig før har set.

Overalt var der folk klædt i dragter, de rente rundt og arbejde meget aktivt med alle energierne.

Jeg gik hen til den store diamant, hvor der stod en af diamantbrødrene og ventede på mig.
Han åbnede min mave, mit hjerte og min hals, (som var det små låger på et skab) og tog mine organer ud derfra. Han sagde, uden at tale, at jeg kunne hente dem igen, inden jeg rejste hjem.

Mens jeg stod og følte trygheden i det der skete, så jeg at overalt i hallen var der udbygget mindre rum hvor der svævede mindre diamanter i hver sin farve.
Jeg gik ind i et rum, hvor der svævede en pink farvet diamant og mærkede nu hvordan energien fra denne diamant, flød ind i kroppen på mig, der hvor mine organer var taget ud.

Da jeg var fyldt op med denne smukke energi, blev jeg vist ud til den store diamant, hvor den diamantbror der fjernede mine organer, stod og ventede mig, med mine nyrensede organer.

Efter at han havde sat dem på plads igen, takkede han mig for besøget, takkede mig for at være kommet og oplevet hans verden og bød mig meget velkommen en anden gang.
Jeg takkede for alt og sagde på gensyn.

To diamantbrødre fulgte mig ud og ned til rumbussen.
De fulgte mig ombord og vi takkede hinanden for alt.

Rumbussen førte mig tilbage til rummet, hvori min fysiske krop sad.
Og jeg kunne da vende tilbage i mig selv.

Jeg takker jer, alle diamantbrødre, af hele mit hjerte og hele min sjæl, for den vidunderlige oplevelse i gav mig i jeres verden.


Line Gade Nielsen Petersen



Til Toppen


 

Copyright ©  - Merete Gundersen   -  www.siqintelligens   -   All rights reserved.

siqintelligens.dk - Implementeret af ComSupport Gruppen - Admin