Den guddommelige indstrømning på Birkemosegård

Af Merete Gundersen
Copyright©

 

 

Æterisk syn

En lørdag i det spirende danske forår var jeg så heldig at få en invitation til Den Gyldne Cirkel på Birkemosegård. Der skulle være en gruppemeditation midt på dagen, og jeg havde glædet mig meget til besøget på dette dejlige sted. I den store smukke sal samledes en del mennesker. Vi sad i en halvcirkel, hvor en af deltagerne ledede meditationen.

Jeg lukkede øjnede i kærlig forventning om at modtage og give healing denne dag. Efter en kort stund tonede der det smukkeste syn frem foran mit æteriske syn. En meget smuk søjle af lys blev nu manifesteret ned i midten af gruppen, lyset var meget stærkt og nærmest ligesom diamantstråler. Lysindstrømningen var bred. Efter en kort stund så jeg, hvorledes Yvonne Wassini kom ”flyvende” smukt, let og elegant ned gennem selve lysindstrømningen.

Hele hendes væsen strålede af lys og glæde, og det forekom at være meget let at ”rejse” på denne måde. Yvonne ”landede” i midten af lysindstrømningen og gled stille, men boblende af glæde over til venstre side af gruppen. En kort stund gik og derefter kom Asger Lorentsen glidende ned gennem denne smukke lysindstrømning på samme måde, måske lidt mere stille. Han gik ud til højre side og satte sig her mellem alle de tilstedeværende.

Nu kunne healingen begynde. Der blev nu sat ekstra energi på lysindstrømningen, således der opstod en kaskade af lys, som strålede ud fra selv lysindstrømningen. Disse stråler var også diamantstråler, som strålede mod os alle til healing af vore egne lyslegemer. Vi blev alle renset healet og løftet i hver vore lyslegemer.

Efter en kort stund forlod mit krop sædet, hvor jeg sad, og nu flød jeg selv ind i lysindstrømningen. Jeg rejste nu gennem lysindstrømningen til et meget smukt æterisk tempel, som ligger lige over Birkemosegård. I dette smukke tempel mødte jeg nu Jomfru Maria, og jeg blev ført videre til det højeste, hvor jeg her fik informationer om mit kommende virke på Jorden. Jeg så nu også, hvorledes der ”ligger” en skole og et akademi. Skolen, Templet og akademiet bliver overstrålet fra den gyldne stad.


Høje universelle kræfter

Alle, der mediterer på dette smukke sted, bliver healet af dennes fantastisk smukke indstrømning, og alle der deltager i undervisning, foredrag og workshop har mulighed for at kontakte de allerhøjeste kræfter i universet. Hvis sindet er åbnet, er der her på Birkemosegård et specielt lys fokus skænket til menneskene, som kommer her. To gange om året er der en særlig indstrømning til mennesker, der studerer her. I påsken sænkes der en helt specielt lysenergi ned i søjlen af lys, således at de mennesker der kommer til tjeneste i alle påskedagene, kan gå korsfæstelsesvejen, hvis de ønsker det. Det betyder, at hvert år ved denne tid kan de gå ind i en korsfæstelsesprocessen og derved komme af med uhensigtsmæssige mønstre i deres liv, men også opstandelses klare lys vil stråle over alle der deltager. Disse tjenester er meget udviklende for det enkelte menneske.

Igen ved juletid er søjlen af lys anderledes. På dette tidspunkt er det vigtigt, at man deltager, for her er det glæden og kærlighedens lys, der bliver skænket til menneskene. Det er fødslen af det nye, og her kan det enkelte menneske sige ja til fødslen af nyt liv i deres eget indre, og det vil blive dem givet, hvis hjertet og motiverne er rene.

Inden man kan rejse gennem disse lysindstrømninger, bliver menneskes lyslegeme healet og højnet til at klare rejsen. I det guddommelige tempel kan alle ”løftes” op, hvis de ønsker det. Det er ikke vigtigt, om man kan se det eller ej, blot man har fokus på at det eksisterer. Her kan man få direkte vejledning til sin egen udvikling på Jorden.

Lysindstrømningen er ikke ens alle steder, hvor der arbejdes åndeligt spirituelt, da der ikke sendes helt det samme lys ned alle steder i kosmos. Men på Birkemosegård arbejdes der med den reneste og smukkeste Kristus energi. At blive ført til det smukke tempel er en lidt nemmere vej for mange, inden de kommer til det egentlige guddommelige rige. Til dette rige er rejsen lidt længere.


Guddommelig meditation


Man kan vælge at lytte til  smuk musik,og man forestiller sig, eller måske ser man for sit indre blik, søjlen af den smukke diamantenergi stråle ned i midten af rummet. Man mærker for en stund den smukke healing, der modtages. Det føles, som om kroppen bliver, letter og lettere, og nogle kan mærke, at det prikker i den fysiske krop. Efter en stunds healing kan man vælge at træde ind i selve lysindstrømningen. Man står der en stund igen for at blive højnet, og nu kan man bede om at rejse, hvorhen man ønsker. Man kan bede om at blive løftet til skolerne, til akademiet, eller man kan vælge at rejse til templet. Når valget er taget, ”letter” man fra jorden og flyder nu af sted for at modtage oplysning til ens kommende liv.

Når man kommer frem, vil der være hjælpere fra den åndelige side, som står parat, og her kan man så få råd og vejledning til sit arbejde på Jorden. Hvis man har noget særligt på hjerte, kan man også gå ind i Templet. Man kan gå frem til alteret og her lægge alle sine sorger og bekymringer, og man vil på kærligste vis modtage den rene, guddommelige anvisning. Der vil komme hjælpere og vejledere til, som nu anviser vejen frem.


At vandre i det åndelige lys

Lad os alle vandre
Til de gyldne templer
Hvor hjertet smelter
Og kærligheden bor
For at vende tilbage
Som guddommelige
Medskabere på Jorden

Den samme meditation kan laves overalt hvor du er lige nu, men du vil altid modtage forskellige informationer alt efter hvor du befinder dig.


Held og lykke med din smukke rejse ind i meditations verden.

 

Kunne du tænke dig at kommentere artiklen,  kan du kontakte forfatteren  på

 



Til Toppen

 

Copyright ©  - Merete Gundersen   -  www.siqintelligens   -   All rights reserved.

siqintelligens.dk - Implementeret af ComSupport Gruppen - Admin