Den sundeste lægekunst

Af Merete Gundersen
Copyright©  

 

Lægeudvikling maleri af Mette Hansgaard ©

 

Kloning er vejen frem

Lad det være sagt med det samme, kloning er kommet for at blive. Kloning er en gave til menneskeheden, og fremtiden vil vise, at det er progressive forskere, der har skabt dette for at hjælpe menneskeheden med at opnå en større grad af sundhed. At det ikke går så stærkt med udviklingen af kloningen til brug inden for sygdomsbekæmpelsen skyldes, at hele det etiske og moralske spektrum skal gennemdiskuteres og forstås af de mange, før vi kan føle os trygge ved denne udvikling. Men også det faktum, at mennesker til alle tider har haft svært ved at forholde sig positivt til nytænkning, gør sig gældende her.

Forhistorien har vist, at ting tager tid, og at mennesker skal have tid til at vænne sig til forandringerne. Menneskeheden deltager i en stor udviklingsproces frem mod hurtigere og større forandringer, hvor det enkelte menneske meget let kan komme til at føle sig utryg undervejs.  Derfor reageres der ofte imod nye tiltag. Det sker ikke kun inden for sundhedssektoren - vi ser det samme mønster inden for rumforskningen og i fysikken. Frygten kommer til at dominere debatten, hvilket ofte bremser forskningens udvikling.


Ny overbevisning


Nytænkning skaber ofte modstand, men modstand er også et vigtigt element i udviklingen af alle de teknikker, som skal opfindes for at øge effektiviteten i sygdomsbekæmpelsen.  Det er derfor min bedste overbevisning, at kloning er en gave til menneskeheden. Det vil være en stor sejr, når en dag vi gennem kloning kan fremstille nye organer til uhelbredeligt syge mennesker og dermed frembringe sundere mennesker. Kloning kan bruges - og skal vel især bruges, hvor andre helbredelsesmetoder ikke har tilstrækkeligt potentiale.

Fremtiden kan meget vel komme til at vise os, at denne form for helbredelsesteknikker, altså kloning, vil være langt sundere for den menneskelige organisme, end den megen giftige medicin vi ofte prøver at helbrede med. Her tænkes i sær på nyre- og hjertetransplantationer, hvor vi i dag ofte ser, at der ordineres store mængder af medicin, for at kroppen ikke skal fraskyde det indopererede organ. Hvis der derimod er brugt kloning til organet, får vi et organ, der er genetisk lig med kroppen; derved undgås meget efterbehandling.
Derfor anser jeg det for yderst vigtigt, at forskerne får en stor grad af frihed i deres forskning til gavn for syge.


Frie rammer til forskningen

Frie rammer til forskningen må være et must, så længer det sker under høje etiske og moralske regelsæt, som vi alle skal være med til præge. Her er det vigtigt, at dette regelsæt ikke kun formuleres af forskere, men at alle tager del i debatten. En debat, som skal foregå meget tværfagligt, således at folk fra hele sundhedsvæsnet, forskere inden for flere grene såsom filosoffer, alternative og holistiske tænkere, samt præster, skolelærere og selvfølgelig både du og jeg, er deltagere.

Formålet med denne debat skulle være at fremdrage nye retningslinier, som ikke bliver udstukket af menneskets frygt for det nye, men ud fra forventninger om at frembringe en udvikling og en forskning, der hele tiden bringer verden og menneskeheden frem mod det til en hver tid optimalt opnåelige. I dette tilfælde således den højst mulige sundhed for mennesker. Frygten skal lægges på hylden og erstattes af VIDEN og ÅBENHED.


For at gavne

Som holistisk terapeut har jeg selv et bud på flere alternativer til at fremme folkesundheden præcis som sundhedsvæsnet og medicinindustrien har det. Også gode smukke holistiske bud på løsninger, som ikke er giftige og usunde, og som selvfølgelig fortsat skal bruges i vid udstrækning, især som forebyggende faktor. På trods af meget fine tilbud, som flere sektorer kan byde ind med, så ser jeg derudover, at kloning er kommet for at blive til gavn for os alle. Mit håb er, at udviklingen vil vise, at vi netop også ved at bruge kloning får sundere mennesker.


Den sundeste og mest optimale lægekunst opnår vi, når forskere inden for mange fagområder, finder frem til en større grad af tværfaglig forskning. Vi kunne kalde det holistisk forskning. Der findes selvfølgelig megen tværfaglig baseret forskning allerede. Men der skal nytænkning til.

Man kunne forstille sig et team bestående af: læger, alternative behandlere, filosoffer, præster, etc. Et andet team kunne være fysikere, astrofysikere psykologer og psykiatere, - altså sammensatte grupper af forskere, som vi slet ikke er vant til at se i dag. Det ville for alvor stå for noget, man kunne kalde: frie rammer for forskningen.
 
Det overordnede mål for lægekunst og forskning i det nye årtusinde kunne være: Udvikling af en større grad af tværfaglighed, der kunne udløse et paradigmeskift inden for sygdom og sundhed, og hvori kloning indgår som en gevinst.

 

Kunne du tænke dig at kommentere artiklen,  kan du kontakte forfatteren  på

Copyright ©  - Merete Gundersen   -  www.siqintelligens   -   All rights reserved.

siqintelligens.dk - Implementeret af ComSupport Gruppen - Admin